Vis alle nyhederMedlem af Nordic Coaching Federation
HandrupGruppen er optaget som medlem af Nordic Coaching Federation, der tæller ca. 150 personer der professionelt arbejder med coaching i Norden.
Hvad er coaching?
Vi ser coaching er en vedvarende relation mellem coach og klient, som fokuserer på og understøtter klientens aktive handlinger for at realisere sine visioner, mål og udvikling både forretningsmæssigt og personligt.
Coaching processen
HandrupGruppens coaching proces er en syntese af coachens spørgsmål/”udforskning” og dine egne personlige undersøgelser med henblik på at skærpe din opmærksomhed på og ansvarlighed over for dine udviklings mål.
I forløbet forsyner coachen dig med struktur, support og feedback.
Coaching processen hjælper dig med at definere både personlige og professionelle mål hurtigere og lettere!
Hvorfor coaching?
En sportstræner motiverer og opmuntrer en sportsudøver til peak performance på stadion. Som coach ønsker vi at opmuntre og motivere vore klienter at arbejde på størst mulig succes i deres liv, i deres karriere og forretningsmæssigt – både med henblik på produktivitet og indtjening.
Som coaches ønsker vi at se det bedste i dig – dine kvaliteter – og vil hjælpe dig med at udvikle disse kompetencer. Vi ønsker at understøtte dig i din personlige og professionelle vækst og vi ønsker at støtte dig i at leve det liv du virkelig ønsker at leve. Du vil få mulighed for at komme i kontakt med dine egne værdier og visioner og få mulighed for at se nye områder og nye muligheder for vækst og udvikling.
Vi tror på at en god coach kan hjælpe dig til selv at åbne disse døre og forbedre din livskvalitet: At få det ud af livet som du ønsker; optimere din forretning; din ledelse; at få det bedre med dig selv; at blive gladere; og finde en balance mellem sind og krop. Vi kan ikke finde livskvalitet hvis vi er stressede, overbebyrdede eller ulykkelige. En coach kan understøtte dig i at tage styringen af dit liv!
Dit udbytte af coaching
En god relation mellem coach og klient og en gensidig klar aftale om mål for processen kan give
· Bedre indtjening og produktivitet
· Bedre beslutninger (skarpere og hurtigere)
· Større livskvalitet og livsudbytte
· Hurtigere udvikling
· Stærkere netværk
· Flere muligheder
· Færre ”problemer”
· Et ”partnership” med sin coach
HandrupGruppen er netop blevet medlem af NCF – Nordic Coaching Federation, der er en organisation for professionelle coaches og for coaching i de nordiske lande. Organisationen er også en del af det verdensomspændende netværk The International Coach Federation ICF. I dag er der ca. 170 medlemmer i NCF. Vores tilknytning til NCF sikrer vore klienter høje etiske standarder, løbende efteruddannelse og international certifikation.
Læs mere på www.nordiccoaches.org