Kontakt os
 
 
 
Vis alle nyheder

Relationer i privatlivet og på arbejdspladsen

   

Relationer privat og på arbejdspladsen – to sider af samme sag!

Sybille og Jørgen Keinicke, partnere i Handrupgruppen

 

 

Den bevidste relation er omdrejningspunktet for trivsel både på arbejdspladsen og i parforholdet.

Bevidste relationer og trygt rum kunne af nogen opfattes som hørende mere til privatlivets sfære end til arbejdslivets. Det er da også der vi oftest beskæftiger os med disse aspekter, men parforholdet og relationerne på arbejdspladsen har mange fælles snitflader ud over kærligheden, som vi lader blive i privatsfæren. Ved netop at bruge vores private oplevelser med relationer bliver det pludselig naturligt og mere enkelt at fokusere på relationer og rum for udvikling på arbejdspladsen. 

Vi har i vores arbejde med organisationer søgt inspiration i relationsteoriens verden. Imago Relationsteori, er en amerikansk terapeutisk og psykologisk retning, der har udviklet en syntese af et bredt udsnit af teorier og metoder inden for det terapeutiske felt. Der er bl.a. elementer fra de psykosomatiske, kognitive, systemiske, og kommunikationsteoretiske områder, der tilsammen udgør en sammenhængende, dynamisk tænkning som udgangspunkt for forståelsen af par-relationen og relationer i øvrigt. Systemet giver en værktøjskasse og inspiration til en livs praksis, der er meget berigende og giver adgang til et udvidet ressourcefelt. Denne praksis insisterer på nødvendigheden af, at man i sit faglige liv involverer sig personligt og udvikler mere og mere bevidste relationer på det menneskelige plan. Ved den bevidste relation forstår vi respekten for hinanden, for hinandens forskelligheder og en vilje til og interesse for at en bevidst relation kræver vedvarende intensiv bearbejdning af relationen på alle leder i organisationen; en tilstand der skaber mulighed for udvikling.

 

Vejen til denne ideelle tilstand går gennem tre ”lovmæssige” faser, som jeg ser på mange plan:

 

© Jørgen Keinicke

   

Vi møder således udviklingen både hjemme i vort parforhold, hvor vi oplever forelskelsen, hvor vi befinder os i en tilstand, hvor partneren er fantastisk og vidunderlig uanset hvad personen gør eller siger. Efter bryllupsrejsen starter hverdagen og de første konflikter opstår – vi skal finde vores plads i parforholdet. Bevidsthed og konstruktivt arbejde med de energifyldte konflikter vil i sidste ende resultere i det bevidste parforhold/den bevidste relation. Samme udvikling oplever vi, når vi ansættes i en ny organisation – alle kolleger er flinke, spændende og chefen er visionær og udviklende. Her bliver det også hverdag, med behov for at finde sin plads i organisationen. Dette kan resultere enten i energifyldte konflikter eller mangel på samme. Konstruktivt arbejde i et trygt miljø skaber udvikling og engagement; det modsatte kan skabe afvikling. Den bevidste relation er i organisationen med til at fastholde individet i virksomheden. Endelig finder vi ligheden i virksomhedens udviklingsfaser.

 

Vi arbejder ligeledes ud fra en hypotese, der siger at de problemer vi har i vores relationer i privatlivet fører vi over i arbejdslivet og vice versa. Det er derfor interessant at studere parforholdet og al den forskning der er til rådighed herom for at kunne løse udfordringerne på arbejdspladsen.

 

Sikre tegn på problemer er kritik - ikke beklagelser, de går jo oftest på den aktuelle handling - men den direkte kritik, der retter sig mod personen. Andre tegn er modstand – det modsatte af at være åben og imødekommende, lige på og hårdt – du buser ud med tingene uden omtanke, og endelig stenmuren, hvor personen trækker sig, udgår kommunikation bag den lukkede dør.

 

Disse ødelæggende kræfter, der truer organisationens motivation, produktivitet og trivsel, kan afhjælpes ved at fokusere på den bevidste relation og de forskningsresultater, der findes inden for parforhold og samliv. En god relation på arbejdspladsen kendetegnes som

 

-          at man kender hinandens værdier, kompetencer og kvaliteter

-          at man lader sig påvirke af den anden

-          at man i stedet for at fokuserer på de problemer er IKKE kan løses, fokuserer på det, som KAN løses

-          at man ser hinanden som forskellige personer, som forbindes ved hjælp af en bro, hvor man lytter og påvirker hinanden uden at formålet er at ændre og lave den anden om

-          at der findes en vision i samarbejdet mellem mennesker

 

 

Vi ser derfor relationer privat og på arbejdspladsen som to sider af samme sag, og forventer fremover at flere og flere virksomheder i erkendelse heraf vil interessere sig for medarbejdernes relationer uden for arbejdspladsen.

 

Sybille og Jørgen Keinicke arbejder med procesopgaver i organisationer og afholder weekend kurser i den bevidste relation.


Litteratur:  Helen Hunt og Harville Hendrix "Getting the Love You want"
                John Gottman & Nan Silver "Seven Principles for Making Marriage Work"
                                                                           

 

                      -

 

 

    Stabelhøjen 4 · 8400 Ebeltoft · tlf. 87 52 70 50
 
 
Print denne side Sitemap Gå til forsiden Login